Det danske køkken

Opskrift på Camilla Plums æbletærte

Æbletærte

Æbletærte og pæretærte hører helt klart til mine favoritter. Jeg elsker æbletærte, fordi det er en kombination af sprødhed og blødhed. Det er en kage med bid i og man kan skrue op og ned for syrligheden og sødmen i opskriften. Ligeledes kan man kombinere frugterne med andre frugter, det kan være meget godt, hvis man gerne vil have variation.

Æbletærten kan laves med forskelligt fedtstof, traditionelt bruges smør, hvilket giver en god smag og konsistens. Man kan også eksperimentere med rapsolie, som indeholder en anden fedtsyresammensætning end smør.

Eller man kan prøve at bruge Stevia i stedet for sukker. I det hele taget er der masser af muligheder i en æbletærte opskrift. Æbletærten kan serveres som den er eller med is, cremefraiche, skyr eller yoghurt. Så hvis du er til det kreative køkken er det helt klart spændende, at begynde, at udfordre sig selv med æbletærte opskrifter.

Jeg plejer nogle gange, at bruge en anden melsort en den der står i opskriften, men hvis jeg vil have en helt traditionel opskrift, så er det med hvedemel, smør og almindelig hvid sukker.

Camilla Plums æbletærteopskrift

Jeg har fundet Camilla Plums æbletærteopskrift på søndag.dk. Den er meget lækker og det er næsten synd, at ændre for meget i denne opskrift. Den er helt perfekt, som den er. Du skal bruge:

Tærtedej til æbletærte

  • 200 g mel
  • 165 g smør

Fyld

  • 2 kg æbler
  • 200 g sukker, måske mere
  • Reven skal af 1 citron
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk kanel
  • En smule revet muskatnød
  • 2 spsk hakkede mandler
  • 1 nip salt
  • En håndfuld tørre blåbær
  • eller tranebær
  • 2 spsk smør

Sådan gør du:

Mel og smør blandes sammen og dryppes med en smule kold vand og rulles til en kugle. Lad den hvile en halv time. Rul lidt over halvdelen af din dej ud til en tynd cirkel og sørg for at gøre en springform klar med bagepapir. Læg dejen heri. Overskydende dej skal bare hænge ud over kanten. Når dejen hviler skrælles æbler i både. Smag æblerne til og tilpas mængden af sukker herefter. Bland æbler i en skål med sukker, citronsaft og -skal, krydderier og tørrede bær.

Læg æblerne i formen, og fordel smørret i små klumper hen over. Rul resten af dejen ud til et låg til din æbletærte. Fugt kanten på formen med vand, og læg låget på. Klem kanterne sammen, og skær kanten ren med en skarp kniv.

Lav et fint riflet mønster med en gaffel eller knivspids hele vejen rundt i kanten af din æbletærte. Skær 4-5 revner i låget, så dampen kan slippe ud. Resten af dejen kan man lave blomster eller blade af og pynte sin æbletærte fint. Tærten bages ved 175 grader i ca. 40 min.

Skriv et svar