Citronmuffins med kiwicreme

Det internationale køkken

Hvem elsker ikke muffins? Muffins kan laves med så mange forskellige smage, og så er de praktiske. Praktiske i den forstand, at de er nemme at tage med. På skovturen, på stranden og i madpakken.

Også på det store kagebord har Muffin deres berettigelse. Muffin går godt med te, med kaffe og min favorit; med et stort glas kold mælk.

På Isabellas.dk finder man tonsvis af gode opskrifter på Muffins og man bliver let både lækkersulten og inspireret af de mange flotte billeder der følger opskrifterne.

Jeg har naturligvis mine favoritter og en af dem er citronmuffins med kiwicreme. Her følger en opskrift på citronmuffins med kiwicreme;

 

Opskrift på citronmuffins med kiwicreme

Til 10 citronmuffins skal du bruge;

  • 200 gr hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 160 gr sukker
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. blå birkes
  • 2 citroner (usprøjtede)
  • 1 dl sødmælk
  • 75 gr smør
  • 1 æg

 

Kiwicreme;

  • 100 gr mascarpone
  • 5 dl flormelis
  • 2 kiwi
  • ½ citron

 

Tænd ovnen på 200 grader. Bland mel, sukker, salt, bagepulver og blå birkes i en skål. Riv skallen af citronerne og kom dem i skålen. Pres citronerne i en anden skål, og tilsæt mælk. Smelt smør ved svag varme og kom smeltet smør og æg i mælkeblandingen. Vend melblandingen ned i mælkeblandingen og rør dejen til den er glat. Fordel dejen i 10 papirforme, og bag dem i 10-15 min. Afkøl på bagerist.

Rør mascarpone og flormelis sammen i en skål. Skræl kiwierne. Blend den ene til pure og hæld den i cremen. Pres saften af den halve citron og tilsæt den. Cremen er nu færdig. Hæld cremen i en sprøjtepose og dekorer de færdige muffins.

Disse muffins er virkelig lækre. Specielt om vinteren er de velgørende, hvor smagen bringer dig tilbage til sol og sommer.

 

Billede: nanik0re