Kommer der gæster, og ved du ikke, hvad du skal servere til forret? Svaret er tunmousse!
Klassisk tunmousse smager fantastisk, og er faktisk overraskende let at lave! Mousse med tun kan desuden også med fordel laves i forvejen, gerne en dag eller to, så man kan derfor fokusere på de andre retter inden gæsterne kommer. På soendag.dk har jeg fundet en opskrift på klassisk mousse med tun, og den kan du se herunder.
Klassisk tunmousse
Det tager cirka en halv time at lave denne opskrift på mousse, og så skal den hvile i et døgn.
Denne opskrift på tunmousse rækker til 6-8 personer.
Ingredienser
- 2 dåser tun i olie
- 1 tsk revet løg
- 100 mayonnaise
- 1 spsk creme fraiche
- 1 spsk tørrede dildspidser
- Saft af 1 lille citron
- Salt og peber
- 5 blade husblas
- ¼ l piskefløde
- 4 spsk olivenolie
- 1 stort bundt kruspersille
- 1 usprøjtet citron
- Evt. krondild
- 2 store flutes
Sådan gør du
- Hæld lidt af olien fra tunen. Mos tunen i en skål med revet løg, mayonnaise, creme fraiche, dildspidser og citronsaft.
- Smag til med salt og peber – den skal være lidt sur.
- Læg husblassen i 3 spsk koldt vand og smelt den over svag varme. Hæld husblassen i tunen og rør det forsigtigt sammen.
- Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt i tunblandingen, til du har en jævn og blød mousse.
- Smør en springform med olivenolie og hæld tunmousse i.
- Lad din tunmousse hvile i køleskabet til næste dag.
- Vend den færdige tunmousse ud af formen på et fad, hak persillen fint og dæk hele kanten med hakket persille ved at trykke det fast med en lille våd kniv.
- Skyl citronen og riv skallen, evt. med et juliennejern.
- Skær resten af citronen i både. Pynt den portionsanrettede mousse med citronskal og krondild og server den med flutes og citronbåde.
Andre opskrifter
Der findes en del måder at lave tunmousse på, så jeg har fundet et par ekstra opskrifter på den skønne forret. Jeg har fundet en opskrift på maduniverset.dk, og den kan du se her. En anden har jeg fundet på madbanditten.dk, og den kan ses her.