Mig og maden

Helstegt oksemørbrad med tilbehør

Mundvandet løber allerede ved tanken om et saftigt stykke oksemørbrad – især hvis det er stegt helt til perfektion. Oksemørbrad går som regel aldrig galt i byen med, da det er noget af det lækreste kød, du kan sætte tænderne i. Heldigvis kan man varierer sine retter med oksemørbrad i utallige retninger, alt efter hvad man kan lide. Her tipper opskriften dog til den lidt mere luksuriøse side, som derfor er ideel til weekendens sammenkomster eller fester – det er jo sommer, så man må gerne forkæle sig selv lidt ekstra!

Helstegt oksemørbrad og svampesauté med spidskål

Kan det blive meget bedre? Dit mundvand kan snart kun løbe, for denne opskrift med oksemørbrad er yderst velsmagende, og den må derfor meget gerne nydes med et glas rødvin eller to. Det fortjener retten virkelig.

Ingredienser: 4 pers.

Mørbrad

  • 1,2 kg oksemørbrad
  • 1 spsk olivenolie
  • lidt smør til stegning
  • salt og peber
  • 3-4 kviste frisk timian

Sauté og spidskål

  • 250 g svampe, f.eks. shiitake svampe
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • ½ spidskål
  • revet citronskal
  • lidt citronsaft
  • ½ dl persille, groft hakket

Sådan gør du

  • Skær senen af oksemørbraden, og brun kødet på en pande med olivenolie og lidt smør. Kom kødet i et ovnfast fad, og krydr med salt, peber og timian. Steg kødet i ovnen i 35 minutter ved 185 grader, og lad det hvile 15 minutter, inden du skærer det ud.
  • Ordn svampene, og skær dem i skiver. Pil og snit rødløg og hvidløg i skiver. Steg rødløg og svampe møre på en pande med olivenolie, og krydr med hvidløg, salt og peber. Tilsæt groft snittet spidskål, og sautér et par minutter mere, inden du krydrer med citronskal, citronsaft og hakket persille.
  • Skær skiver af mørbraden, og anret det sammen med svampesauté med spidskål.

Ekstra lækkert tilbehør

En rødvinssauce vil stå sig rigtig godt til denne ret, da den også hælder lidt til den luksuriøse side – især når den er hjemmelavet. Så vil retten (næsten) få englene til at synge.

Ingredienser: 4 dl oksefond

  • 1 spiseske smør
  • 1 fed hvidløg
  • 2 1/2 dl rødvin
  • 4 spiseske olivenolie
  • 250 gram skalotteløg
  • 1 kvist rosemarin
  • 1 spiseske balsamico-eddike

Sådan gør du

  • Sauter løgene i en gryde ved høj varme i cirka 3. minutter indtil de er let brunede.
  • Krydr med peber, tilsæt hvidløg og rosmarin, og lad det stege i yderligere 3. minutter.
  • Rør ofte for at forhindre løgene i at blive brændte.
  • Hæld eddike i, og kog det ind til det får konsistens af en sirup.
  • Hæld vinen i, og reducer den ind til der er cirka 1/3 tilbage.
  • Hæld fonden i, og bring det i kog.
  • Skru ned for varmen, og lad den koge ind igen, til der er cirka 1/3 tilbage igen.
  • Sigt sovsen så du får fjernet løgene og rosmarinen.
  • Smag til med salt og peber, og kom en klat smør i sovsen, mens du pisker sovsen indtil smørret er smeltet.

Så velbekomme!

Skriv et svar