Det danske køkken

Lav den perfekte drømmekage

Alle kager kan jo varieres i selve opskriften samt i fremgangsmetoden, så derfor findes der masser af spændende variationer af de enkelte typer kager. Man ser jo både hos bageren samt i supermarkedet et enormt stort udvalg af kager, som alle er resultatet af mange års erfaring og udvikling af opskrifter på kager. Med hensyn til den populære drømmekage, så er den så enkel at fremstille, at den netop ikke findes i så mange variationer. Den er allerede blevet en populær klassiker, som kan købes hos de fleste bageriudsalg. Næsten alle er lavet over den samme grundopskrift, og den er især blevet kendt på navnet drømmekage fra Brovst. Næsten alle slags drømmekage er variationer af denne kendte udgave. Navnet skulle være kommet af, at den smager så godt, at man tror, man drømmer.

 

Hvad består en drømmekage af?

En drømmekage består af en tyk bund af mel samt remonce af æg og sukker. Man tilsætter hævemidlet bagepulver, og på 20 minutter har man en kageform (oftest en stor bradepandekage) med en luftig bund på 3-6 centimeters tykkelse. Den minder om en kompakt sandkage, men drømmekagen fra Brovst er blot mere luftig. For at runde kagen af og give den et specielt særpræg, så lægger man en lækker glasur over kagen. Det er bestemt ikke en normal glasur. Man starter med at smelte smør for svag varme, hvorefter man iblander brun farin. I denne karamelmasse tilsætter man så revet kokosmel, hvorefter det hældes over kagen i et lag på ca. 5-10 mm., hvorefter kagen bages færdig i 5 minutter mere. Derefter afkøles kagen og nydes som i en drøm. Her får du den komplette opskrift på denne herlige kage.

Billede: emme-dk

Skriv et svar