Nu hvor det er sol og sommer, kan man sagtens have lyst til at lave en lækker mørbrad på grillen og lignende. Hvis du har lyst til det og en lækker dessert, så læs med her!
Oksemørbrad i Calvadossauce
Ingredienser: 4 pers.
ca 600 g oksemørbrad
- 15 g smør eller margarine
- 1/2 tsk salt
- groftkværnet peber
- 1/2 dl Calvados
- 1/2 dl suppe
Sauce:
- 1 skalotteløg
- 150 g champignon
- 15 g smør eller margarine
- 1 dl suppe
- 1/2-1 dl piskefløde
- salt og peber
Sådan gør du
- Mørbraden brunes godt i fedtstof på alle sider og tilsættes salt og peber. Gryden tages af varmen.
- Calvados tilsættes og antændes (husk at slukke for emhætten).
- Når flammerne er ved at dø ud, tilsættes suppen, og der lægges låg på gryden.
- Mørbraden steger nu 15-20 min. og vendes, når halvdelen af tiden er gået.
- Sauce: Løg og champignon hakkes fint og svitses i en gryde i margarinen.
- Suppen tilsættes, og saucen småkoger under låg i 10 min.
- Når mørbraden er stegt, hældes den dannede sky i saucen sammen med piskefløden.
- Saucen smages til med salt og peber.
- Mørbraden trækker ca 15 min. i alufolie, inden den skæres for.Tip: Mørbraden kan også flamberes i cognac – det gør bestemt intet ondt for smagen! Oksefilet kan tilberedes på samme måde, men med ca. 30 min. stegetid. Servér eventuelt retten med ovnbagte kartofler eller en lækker, frisk salat.
Dessert skal der til
Til så lækker og fin en hovedret skal der selvfølgelig også følge en lækker, velsmagende dessert til. Det kan man ikke komme udenom – og en dessert er der altid plads til. Derfor får du opskriften på en absolut udsøgt creme brulee.
Ingredienser: 8 pers.
5 dl fløde
2 dl mælk (kan undværes)
kornene af 1 vaniljestang
150 gr. sukker
3 æg(eller 8 æggeblommer)
2 spsk rørsukker
Fremgangsmåde
- Bland det hele undtaget æggene, bring det i kog.
- Rør godt rundt så det ikke brænder på.
- Når det er kølet ned til 50 grader blandes ægene i.
- Kom ca. 1 dl. i små ramakin forme.
- Bag i vandbad i ovnen i 30 min ved 150 gr.(varmluft)
God fornøjelse og velbekomme.