Inspiration

Panna cotta opskrift- sådan gør du

Panna cotta

Panna cotta er en italiensk dessert. Panna cotta betyde: Kogt fløde. Panna Cotta er en slags fløderand, der laves ved at koge fløde op med sukker og en smagsgiver, det kan være vanilje. Derefter giver man massen husblas, og hælder den i små forme, og sætter dem i køleskabet, så gelatinen får massen til at sætte sig. Derefter kan den spises ud af formen, eller vendes ud af formen, og serveres ofte med lidt frisk frugt eller nogen bær. Panna cottaen stammer fra Piemonte i Italien.

Gelatine fri

Du kan bruge agar agar, hvis du er vegetar. Agar agar er vegetabilsk husblas.

Agar agar

Agar agar anvendes på følgende måde: 1 let toppet tsk. (3-4 g) Agar-agar rækker til 750 ml væske. Ca. 5 spsk. af den kolde væske tages fra og røres op med Agar-agar. Derefter tilsættes den øvrige væske og koges i ca. 2 minutter under omrøring. Massen bliver fast ved afkøling.

Panna cotta opskrift

Jeg har fundet en rigtig lækker opskrift du skal bruge følgende ingredienser:

  • ½ l piskefløde
  • 75 g hvid chokolade (gerne Valrhona Ivoire)
  • 60 g sukker
  • 1 stang god vanilje (korn og bælg, se nedenfor)
  • 3 blade husblas
  • 2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • 3 spsk. rørsukker
  • nogle af kornene fra vaniljestangen

Sådan gør du

Kom fløde, sukker, halvdelen af vaniljekornene og bælgen i en gryde, og lad det småkoge ved svag varme i 10 minutter. Tag det af varmen, og fjern vaniljebælgen. Hak chokoladen til din panna cotta fint, kom den i en stor skål, og hæld fløden forsigtigt over under omrøring. Udblød husblassen, vrid den fri for væde, og pisk den i den varme fløde. Hæld din panna cotta i glas. Stil dem på køl i minimum 2 timer. Kog hyldeblomstsaften ind med rørsukker og resten af vaniljekornene i en lille gryde i ca. 8 minutter til det er som tyk sirup. Afkøl. Server panna cotta med lidt hyldeblomstsirup.

Billede: fred_v

Skriv et svar