Kokkeskolen

Guacamole – Sådan laver du det selv

Følgende beskrivelse er hentet fra wikipedia:  Guacamole er en traditionel mexicansk dip eller sauce, som består af moset avocado og havsalt. Navnet guacamole stammer fra Nahuatl: Ahuacamolli, der er dannet ud fra ordene Ahuacatl (= “avocado”) + molli (= “salsa”). Moderne varianter indeholder ofte hakkede løg, hvidløg og tomat, koriander, og limesaft.

Hvad skal man bruge til guacamole?

  • 2 modne avocadoer
  • 2 tsk friskpresset limesaft
  • 1 1⁄2 spsk finthakket salatløg
  • 1 dl Karolines Køkken® Cremefraiche 18%
  • 1⁄2 tsk groft salt

grissini eller ristet brød

Sådan gør du

Tag kødet ud af avocadoerne med en ske. Brug en gaffel eller en blender og findel avocadoerne til mos. Tilsæt de øvrige ingredienser og stil på køl. Server med tynt brød eller grissini.

Du kan eventuelt servere en lækker sommerdessert til lavet af friske bær.

Hvordan avocado opbevares?

Avokado bør ikke opbevares for koldt, da den let får køleskader, der ses som brunfarvning eller manglende modenhed. Opbevar derfor dine avokadoer i en skål i køkkenet. For at fuldmodne avocadoer, kan du lægge dem sammen med æble eller tomat, som udskiller ethylen, så modnes de hurtigere. Alt efter modenhed kan avokadoen holde sig 2-7 dage.

Hvordan undgår man misfarvning?

Alle der har spist avocado, ved de misfarves let. Men der er råd mod dette. Efter at avocadoen er delt, vil den hurtigt blive mørkfarvet af ilten i luften. Et godt råd for at undgå det, er at pensle den med lidt citronsaft. Serverer du guacamole kan du lade kernen ligge i skålen, da den også beskytter mod misfarvning.

Hvad kan man spise til?

Du kan servere grissini til guacamole. Grissini er sprøde italienske brødpinde; smagstilsættes med fx løg eller hvidløg og urter. Serveres som en snack, til suppe, ost mv. Grissini kan spises som en del af et tapas måltid, som snack en lørdag aften og børn elsker dem faktisk. De er lette at bage og der er masser af opskrifter på dem på nettet. De kan også sagtens laves fedtfattige.

Skriv et svar