Oksemørbrad med svampesauce
Får du gæster på besøg og vil du servere noget lækkert? Lav oksemørbrad med svampesauce! Her får du opskriften på en super lækker oksemørbrad med svampesauce, krydrede kartofler og fennikel!
Oksemørbrad er en sand klassiker. Den er super lækker, og så er oksemørbrad bare lidt mere luksuriøs end en hakkedreng. Jeg har fundet en opskrift på oksemørbrad med krydrede kartofler, svampesauce og fennikel, som man bare kan spise igen og igen! Opskriften er fundet på femina.dk og du kan se hvordan du laver den lige herunder.
Det skal du bruge
- 800 g oksemørbrad (150-180 g pr. person)
- 2 spsk. madolie
- Havsalt og friskkværnet peber
- 4 spsk. frisk rosmarin
Tilbehør
- 6 bagekartofler
- 6 stilke rosmarin
- 3 fennikler skåret i 12 både
- Olivenolie
- Rosa peber
- Havsalt
Svampesauce
- 600 g blandede svampe (kantareller, bøgehatte, markchampignoner, østershatte)
- 30 g smør
- 1 bananskalotteløg i fine terninger
- 4 stilke timian
- 2 dl hønsebouillon
- 3 dl piskefløde
- Eventuelt lidt majsmel
Pynt
- Hakket persille
- Havsalt
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
Afpuds din oksemørbrad for sener og fedt. Steg mørbraden på en stor forvarmet pande, hvor du har hældt lidt olie på. Sørg for at stege din oksemørbrad på alle sider. Tag den af panden, og krydr med salt, peber og rosmarin. Placer din oksemørbrad på en bageplade med bagepapir, og steg den færdig i en 180 grader varm ovn i 12-18 minutter, afhængigt af hvor rød du ønsker den. Lad den stå i 10 minutter. Skær den i skiverne, som du foretrækker dem, tykke skiver er anbefales, lige inden du servere den.
Sådan ordner du dit tilbehør
Vask kartoflerne, og skær dem i tynde både. Vask fenniklerne, del dem i kvarter, og fjern stokken. Placer dem på en bageplade med bagepapir, og krydr med olie, salt, rosa peber og rosmarin. Steg dem i en 180 grader varm ovn i 15-20 minutter.
Sådan laver du svampesaucen
Rens svampene for med en urtekniv og en lille børste. Sørg for at al jorden er væk. Smelt smørret i en gryde, og sautér løgene, til de er lysebrune. Tilsæt svampe og timian, og rist dem i et par minutter. Kom hønsebouillon og fløde på, og lad det småkoge i et par minutter. Jævn evtuenlt din sauce med lidt mejsmel, hvis der er behov for det.
Servér straks oksemørbrad med kartofler, fennikel, kartofler og sauce, og drys med persille, salt og peber.
Andre gode opskrifter
Oksemørbrad kan laves på mange måder, så jeg har fundet et par andre udgaver i kan eksperimentere lidt med. Den første jeg har fundet, er en sommer udgave, det er nemlig grillet oksemørbrad. Jeg har fundet opskriften på maduniverset.dk og du kan se her. Den anden jeg har fundet er en lidt mere klassisk udgave. Jeg har fundet opskriften på kinna.dk og du kan se den lige her.
Billede: megan.chromik