Mig og maden

Gammeldags drømmekage

Hvis du elsker drømmekage, skulle du helt bestemt prøve at lave Lone Landmands opskrift på gammeldags drømmekage. Læs med og se hvordan du gør her.

Drømmekage er en super god kage, som alle elsker. Jeg har fundet opskriften på drømmekage fra Brovst, og du kan se den her og herunder.

Ingredienser til drømmekage

Stk.18-20

Kage

  • 300 g rørsukker
  • 3 store, gode æg
  • 50 g smeltet smør
  • 250 g mel
  • 10 g/1 brev økologisk bagepulver uden fosfat, f.eks. fra Skærtoft Mølle
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 dl letmælk

Kokosmasse

  • 125 g smør
  • 250 g brun farin
  • 100 g kokosmel
  • ½ dl letmælk
  • ½ spsk. vaniljeekstrakt eller
  • 2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde til drømmekage

Kage: Tænd ovnen på 200° (ikke varmluft).
Beklæd et ovnfast fad på 20 x 30 cm med bagepapir. Kagen hæver mere jævnt med bagepapir, end hvis du blot smører formen, og det har betydning, når kokosmassen skal fordeles.
Pisk rørsukker og æg, til blandingen er lys og luftig – ca. 10 min. Tilsæt smeltet smør og sigt mel, bagepulver og vaniljesukker ned i røreskålen. Tilsæt derpå mælk og rør kortvarigt dejen sammen, til den er jævn.
Hæld dejen i fadet, sæt den i ovnen og bag den i 20-25 min. Dejen skal kun akkurat være bagt og let give efter. Stik en tyndbladet kniv ned i midten, så du sikrer dig, at der ikke er ubagt dej tilbage.

Kokosmasse: Mens kagen bager, opvarmes alle ingredienser til kokosmassen i en gryde under omrøring. Lad kokosmassen boblekoge i et par minutter og tag gryden af blusset.
Fordel kokosmassen på kagebunden, så snart kagen kommer ud af ovnen. Bag derpå kagen i 5 min. mere. Sæt kagen til afkøling og glæd dig til at nyde en genfødt klassiker.

TIP! Når man bager kager som f.eks. scones eller drømmekagen her, hvori der indgår forholdsvis meget bagepulver, får kagerne en bismag ved brug af almindeligt bagepulver med fosfat. Resultatet bliver meget bedre med økologisk bagepulver, som bl.a. fås i Kvickly.

Skriv et svar