Lækker morgenmad kan betyde så meget, men noget af det der indenfor de sidste par måneder er blevet super hot og trendy er skyr. Dette lidt sjvoe islandske morgenmadsprodukt kan faktisk bruges til langt mere end bare müesli. Du kan nemlig lave en fortryllende flot og lækker morgenmads cocktail af skyr, hjemmelavet drys og jordbær. Mums!
Ingredienser
3 skiver rugbrød
40 g smør
1 spsk. kanel
2-3 spsk. sukker
1 appelsin
30 g mandler
1 bæger skyr (200 g) naturel
200 g jordbær
Anvisning
Start med at smuldrer rugbrødet i grove krummer, derefter steger du krummerne i smør. Drys krummerne med kanel, sukker og revet appelsinskal. Steg det hele indtil brødet er karamelliseret let. Hak mandlerne og steg dem med til de er lune. Afkøl. Put skyr i fire glas, drys drysset henover og pynt pænt med jordbær.