Lasagne smager skønt og hjemmelavet lasagne smager endnu bedre! I denne opskrift er pasta pladerne udskiftet med squash. Se hvordan du laver den lækre lasagne her.
Lasagne kan laves på forskellige måder, den populæreste metode er med pasta plader, men de kan faktisk helt fint erstattes med squash. Jeg har fundet en opskrift inde på femina.dk, hvor lasagnen er med squash, se hvordan du laver den herunder.
Ingredienser (2 personer)
- 2-3 stilke bladselleri
- ½ lille knoldselleri, revet
- 2 gulerødder, revne
- 2 fed hvidløg, hakkede
- 1 løg, finthakket
- Olivenolie til stegning
- 300 g hakket oksekød
- 2 spsk. tomatpuré
- 1 dåse hakkede tomater (400 g)
- 2 tsk. tørret oregano
- Salt og peber
- Et nip sukker
- 1 squash
- 2 friske mozzarellaer
- 100 g rucolasalat
Sådan gør du
Sautér bladselleri, knoldselleri, gulerødder, hvidløg og løg i olie i en varm gryde. Det skal ikke tage farve, men må gerne sautere i 4-5 minutter. Kom kødet i gryden, og lad det brune. Tilsæt tomatpuré og hakkede tomater, og krydr med oregano, salt, peber og lidt sukker. Lad saucen simre under låg og omrøring i mindst 15 minutter. Smag til.
Skær imens squashen i ca. ½ cm tynde, aflange skiver.
Kom lidt af kødsaucen i et ovnfast fad. Læg et lag med squash, mere kødsauce, et lag squash, mere kødsauce, 1 mozzarella i skiver, squash og til sidst kødsauce. Top med den sidste mozzarella i skiver.
Bag lasagnen i en 200° varm ovn i 20-30 minutter, eller til osten er gylden.
Servér straks toppet med rucola.
Andre lasagne opskrifter
Som tidligere nævnt kan man lave flere forskellige måder. Jeg har derfor fundet et par forskellige opskrifter. Den ene kan du se på udeoghjemme.dk Man kan faktisk også lave lasagne med aubergine, så det har jeg selvfølgelig også fundet en opskrift på. Opskriften har jeg fundet på altfordamerne.dk, og du kan se den lige her.