Det danske køkken

Opskrift på citronmåne

Citronmåne

Citronmåne er en af de kager, som jeg husker bedst fra de hurtige uventede besøg. Den er og har altid været let at købe, den smager godt. Men endnu bedre når man bager den selv. Jeg hørte for nogle år siden, der var nogle der diskuterede citronmåne begrebet. Altså kan man overhovedet kalde sådan en discountkage for kage. Ja, det kan man. Der er masser af os der er opvokset med den. Vores forældre indviede os i at spise den. Den bringer minder med sig om onkler og tanter og gamle dage. Jeg har fundet en klassisk opskrift på citronmåne her:

Citronmåne til 10 personer

  • 150 g smeltet smør
  • 200 g sukker
  • 125 g marcipan
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • saft af 1 økologisk citron
  • revet skal af 1½ økologisk citron

Til glasuren skal du bruge 20 g blødt smør smeltet, 400 g flormelis, saft af 1 økologisk citron og 1-2 spsk. kogende vand. Du skal pynte med gul sukkerglasur.

Sådan gør du

Rør smør og sukker sammen. Tilsæt æg og rør godt. Skær marcipanen i små stykker, og kom dem i dejen. Rør rundt. Sigt hvedemel og bagepulver ned i massen, og rør det sammen. Vend citronsaft og citronskal i citronmåne dejen. Fordel dejen i en 1 liters rugbrødsform foret med bagepapir. Bag din citronmåne i en forvarmet ovn ved 170° i 30-35 minutter. Køl citronmånen af på en rist. Lav glasuren klar og kom den på kagen.

Tip

  • Køb eventuelt en anden farve glasur til kagen
  • Prøv at pynte med glimmerglasur
  • Find noget sjov pynt og dekorer din kage
  • Frys eventuelt kagen ned
  • Server den til en fødselsdag
  • Brug eventuelt appelsin eller en sjat lime i kagen sammen med lidt ingefær
  • Brug gerne økologiske produkter, da det er bedst for både dyr og mennesker
  • Hvis du har børn der skal spise kagen, så tænk over kvaliteten af de varer du bruger til at bage kagen med

Skriv et svar