Det internationale køkken

Lækker Pulled Pork burger

Den amerikanske ret Pulled pork er blevet så populært at det næsten er et must, hvis du vil holde grillfest for vennerne. Det kræver det en smule forberedelse, men det er heldigvis ikke besværligt, og med denne opskrift vil vi guide dig igennem processen. Først skal den i saltlage, derefter skal den marienes og afslutningsvis skal den på grillen eller i ovnen i mange timer.

Hvad du skal bruge

En nakkesteg på omkring to kilo, en dry rub til din pulled pork, coleslaw og burgerboller.

Start med at lægge nakkestegen i saltlage over natten. Når den har stået natten over, så tør den grundet af. Den er nu klar til at få en ordenlig omgang dryrub. Man kan også lave en marinade istedet, men dryrubben i denne opskrift er særdeles god. Man skal bruge 50 g brun farin, 50 g paprika, to spsk peber, to spsk salt, en spsk cayennepeber, 1 tsk. hvidløgspulver og hvis du har lyst kan også du bruge chili. Bland det hele sammen, og gnub derefter kødet godt ind. Hvis du ikke kan dække kødet, så lav mere dryrub. Det er vigtigt, at den bliver fuldstændig dækket. Steg derefter kødet ved 100 grader i tolv timer.

Coleslaw

Mens kødet er i ovnen kan du lave en lækker coleslaw. Opskriften her er nok til fire personer.
Fire gulerødder
Halv hvidkålshoved
1 dl æblecidereddike
1 spsk sennep
1 spsk honning
3 dl creme fraiche
samt salt og peber

Både gulerødder og hvidkåls skal hakkes fint, hvorefter den kan marineres med sennep, eddike og honningen. Den må meget gerne stå og trække før brug. Så bliver den utrolig smagfuld. Lige inden du serverer den, så kan du blande creme fraichen i.

Servering

Din nakkesteg er klar, når du kan rive den fra hinanden med to gafler deraf navnet. Server den revede kød med coleslawen i en varm burgerbolle med diverse marinader, dips og en solid barbecue sauce. 

 

Billede: B.Positive.2014