Inspiration

Æggekage i ovn

Æggekage har altid været noget danskerne har holdt meget af. Selv tilbage i 1940’ernes Danmark, satte danskerne gerne tænderne i en lækker, luftig æggekage med flæsk. Æggekagen fik sin storhedstid tilbage igen efter premieren på biograffilmen “Hvidstensgruppen”, hvor man følger familien Fiil og deres liv på Hvidsten kro. I dag er det dog også populært i stedet at lave æggekage i ovnen. Ligesom dengang serverer man i dag også den berømte æggekage, som førnævnt blev populært at lave igen efter filmen. Det er da også med god grund. For en rigtig god og velbalanceret æggekage er noget af det bedste man kan sætte tænderne i – i hvert fald også for dig, som ønsker en masse protein – for det smager ganske lækkert og fortræffeligt. Dog kan det godt være en kunst at lave en rigtig god æggekage, da man skal give sig tid og derfor ikke jappe sig igennem tilberedningen af den.

Æggekage i ovn

Æggekage i ovn er en skøn spise og i min verden en rigtig god gang forårs- og sommermad. Den er genial som hurtig og lækker mad på en travl dag – aftensmad på 25 minutter. Dog smager den bedst, hvis man giver sig lidt bedre tid (men sådan er det jo med alt mad!). Fyld æggekagen med masser af grøntsager og krydderurter, og spis den med lækker sprødstegt bacon. Mums siger jeg bare!

I forhold til bacon, er det en god ide at købe noget direkte fra slagteren eller en omgang frilandsbacon i tykke skiver. Det bedste er at købe et helt stykke, som skæres ud derhjemme.  For jeg kan lige så godt være ærlig: det gode, rigtige bacon sender vi desværre alt sammen til udlandet, hvortil vi danskere må nøjes med at blive spist af med tynd billig bacon, som langtfra minder om det gode bacon, som sendes væk. Det er en ærlig sag. Vi derhjemme benytter selv at få det fra slagteriet. Det er dyrt, men smager godt nok fremragende!

Opskrift

Og nu til opskriften!

Æggekage: 3-4 mennesker til aftensmad

Ingredienser:

  • 10 æg
  • 2 dl mælk
  • Masser af friske krydderurter
  • 2 fed hvidløg
  • 300 gram cherrytomater
  • 2 røde peberfrugter
  • Andre sprøde grøntsager kan også bruges.

Til servering:
Sprødstegt bacon, en god salat og lidt grønt til toppen i form af flere krydderurter eller som her lidt ærteskud.

  • Hak hvidløgget groft og skær peberfrugterne i tern.
  • Varm en ovnfast stegepande op til middelvarme med lidt olie, og steg hvidløg, hele cherrytomater og peberfrugt i ca. 5 minutter, til det har fået lidt farve. Cherrytomaterne skal helst forblive hele.
  • Pisk æggene sammen med mælk og masser af grofthakkede friske krydderurter.
  • Krydr med salt og peber og hæld æggemassen over de stegte grøntsager.
  • Sæt æggekagen i ovnen på 190 grader i 15-20 minutter, til den er færdigbagt.

Tilbage er en rigtig lækker færdigbagt æggekage direkte fra ovnen. Mums og velbekomme.

 

Billede: angermann

Skriv et svar