Inspiration

Chokoladekage fra River Café i London

Chokoladekage fra River Café i London

Jeg har fundet en lækker chokolade kage opskrift, den stammer fra River café i London. Opskriften er hentet fra feminas hjemmeside, hvor du også kan finde en masse andre lækre chokoladekage opskrifter.

Chokoladekage til 12 personer du skal bruge

  • 4 æg
  • 260 g sukker
  • 1 dl kogende vand
  • 300 g mørk chokolade 85 % (jo bedre kvalitet jo bedre chokoladekage!)
  • 200 g usaltet smør

Sådan gør du

Pisk æggene med 1/3 af sukkeret, til mængden er firedoblet (det tager ca. 10 minutter med en elpisker). Kog vandet og resten af sukkeret til en tyk sukkerlage. Hak chokoladen groft, og kom den og smørret i sukkerlagen. Rør, til det opløst, og tag det fra varmen. Det er vigtigt, at sukkerlagen er meget tyk, og at smør og chokolade er helt rørt ud i sukkerlagen (dette forgår også på blusset).  Vend chokolademassen forsigtigt i æggemassen. Vend lidt i ad gangen og yderst nænsomt.  Fordel chokoladekage dejen i en rund eller firkantet form på 20 cm med en 5 cm høj kant, foret med bagepapir. Sæt formen i et dybt, ovnfast fad fyldt med vand (det er vigtigt, at vandet går helt op til kanten af formen med dejen). Bag chokoladekagen i vandbadet i 50 minutter i en 160° varm ovn. Når den har fået de 50 minutter, så stik i den med en strikkepind, og hænger der meget i, så giv den 10 minutter mere. Køl kagen af i formen, inden den vendes ud.

Andre chokoladekager uden mel

Der findes masser af chokoladekager uden mel. Nogle af dem bruger også finthakkede nødder, for at skabe lidt fylde i kagen. Man kan også tilsætte friske bær eller andre lækkerier.

  • Chokoladekage uden mel
  • Syndig chokoladekage

Man kan servere sin chokoladekage med flødeskum eller cremefine, samt årstidens bær.

Skriv et svar