Inspiration

Kager kan blive til små mesterværker

Både konditorer og private forsøger hele tiden at skabe nye delikatesser, som kan forsøde vores tilværelse. Når vi har lavet et stort måltid til jul, nytår, påske eller til en stor fødselsdag, så er det rart at kunne servere en hjemmelavet dessert til kaffen, og der er uendelig mange gode opskrifter at vælge imellem. Hvis man har fundet en velsmagende opskrift med fyld og pynt af marcipan, chokolade, lakrids, nougat eller hindbær og andre typer frugt så kan man høste megen ros og hæder, hvis man i forvejen har øvet sig til at fremstille lækre kager til desserten.

Klassiske opskrifter på kager

De fleste kan lære at bage de gængse opskrifter på de kendte kager såsom:

  • Sandkage
  • Banankage
  • Chokoladekage
  • Kringle
  • Snegle
  • Småkager
  • Kagemand
  • Boller
  • Franskbrød
  • Lagkager

Det er relativt nemt at blande dejen til disse opskrifter, som både er gærdeje eller bagepulver opskrifter. Bare man følger opskriften nøje, så kan det altså ikke gå galt, og efter få gange får man normalt et perfekt resultat hver gang. Men hvis der er tale om finere og mere avancerede opskrifter på lækre kager med masser af pynt indvendigt og udvendigt, så stilles der en del krav til din bagekunst, men den slags kan man lære på kort tid, hvis man er motiveret til dette. Så kan man sagtens lære at bage en lækker cremet ostekage, honningkage, kransekage, medaljer, napoleonskager mv. Man kan finde masser af opskrifter og inspiration til nye kager på Isabellas.dk, hvor man kan finde hjælp og vejledning til alle slags kager lige fra brownies til roulader og store festkager.

Konditorkagen Gåsebryst

Umiddelbart tror man måske, der er tale om en lækker hovedret, men Gåsebryst kan altså også være en herlig dessert, som er en helt speciel og flot kage med marcipan omkring en bund af butterdej. Kagen har fyld af svesker og fløde. Man skal anvende disse ingredienser til at lave 6 kager:

Bund:

  • 1 pl. butterdej

Creme:

  • 2 bl. husblas
  • 2½ dl piskefløde
  • ½ vaniljestang
  • 2 spsk. flormelis

Øvrigt fyld:

  • 1 dl sveskemos

Marcipanlåg:

  • 150 g marcipan
  • 3 spsk. flormelis

Pynt:

  • 50 g mørk chokolade
  • Sukkerblomster

Vejledning til kagen: Man starter med at rulle butterdejen ud til dobbelt længde, hvorefter den bages ved 200° i 12 min. Og derefter afkøles. Udblød husblassen i koldt vand, lun ½ dl af fløden og smelt husblassen heri. Nu skal fløden piskes til skum og blandes med kornene fra vaniljestangen, flormelis og husblassen. Lad cremen afkøle. Nu lægges sveskemos med en stribe i midten af butterdejsbunden på den lange led. Kom cremen i en sprøjtepose og læg den som striber omkring sveskemosen, så den er dækket. Rul marcipanen ud på et flormelisdrysset bord, og læg den over kagen, så den dækker creme og bund, og kom den i fryseren i 2 timer. Nu kan man så smelte chokoladen over et vandbad, og kagen kan man skære forsigtigt i stykker og kan dekoreres med chokolade og sukkerblomster.

 

Skriv et svar