Madvarer 110 måder at opbevare maden på
Madvarer 110 måder at opbevare maden på, og derfor bliver vi forvirrede, og kan ikke finde ud af det. Men der er håb forude, jeg har fundet en hjemmeside, den hedder Isabellas, der kan man finde vejledning vedørende holdbarhed af madvarer.
Opbevaring af mad i skåle, fade og bøtter
De er lette at stable og gør det lettere at finde resterne igen. Har man ikke opbevaringsbokse, ryger resterne typisk i en skål med alufolie over. Men alufolie er meget miljøbelastende, og brugen bør derfor begrænses mest muligt. Kom i stedet resterne i en skål, og luk til med plastfilm, eller læg en tallerken over.
Rester fra en steg kan man lægge på et fad eller komme i bøtte og dække til med låg eller film. Kartofler kan kommes i en skål og gemmes til brasekartofler næste dag. Det samme med en rest kogte ris – glimrende til stegte ris med grøntsager.
Opbevaring af mad – brug fryseren
Varm kun resterne op en gang – det gælder også fx leverpostej og frikadeller. Pak resterne ned i en frysepose, og kom den i fryseren, hvis du ved, at du ikke får spist resterne inden for det næste døgns tid. Der er tre måneders holdbarhed i fryseren.
• Vælg glas frem for plastik, hvor du kan. Glas afgiver færre stoffer end plastik.
• Brug kun emballage til det, det er beregnet til.
• Kom kun varm mad i plastikbeholdere, der er lavet til formålet.
• Genbrug den originale emballage, hvis du kan.
• Undgå alufolie både i madlavning og til opbevaring.
• Brug svanemærket madpapir.
• Pak kød, der er pakket i modificeret atmosfære, om i en frysepose før frysning.
Øvrige råd
Det er i øvrigt rigtig vigtigt at man ikke fryser eller gemmer mad i skralleposer, de kan godt indeholde skadelige stoffer, derfor bør det undgås.