Mig og maden

Let opskrift på surdej

Træt af kedeligt og tørt brød? Surdej er løsningen! Det kan let komme lidt at smage af eddike. Se, hvordan du undgår det her.

Trænger du til lidt gode tips, og en god og hurtig opskrift på surdej? Så er det din dag i dag! Madogbolig.dk har fundet en god opskrift, og samlet nogle gode tips til din surdej fra 4 mænd, som kan findes her.

Nedenunder kan du se den hurtige og enkle opskrift på surdej.

Det skal du bruge

  • 9 dl vand
  • 150 g økologisk hvedemel
  • 75 g økologisk grahamsmel
  • 75 g økologisk rugmel

Sådan laver du surdej

Rør ingredienserne sammen, og hæld din dej i en bøtte, et glas eller en skål, dæk beholderen delvist, så dejen stadig kan ånde, og opbevar den ved stuetemperatur. Pisk i surdejen en gang om dagen. Efter ca. 10 dage skal din dej dufte som en god, kraftig mørk øl – og faktisk også skumme som en – så er den klar til brug.

Efterfølgende skal du røre jævnligt i din dej – ca. hver til hver anden dag. Sørg altid for at røre helt i bund, da bundfaldet vil rådne, hvis det ikke bliver blandet med væsken. Hver gang du bruger af din surdej, skal den friskes op, og reglen er, at du frisker op med samme mængde mel og vand, som du har taget surdej.

Opbevar din dej delvist tildækket på køkkenbordet eller i et skab ved 15-20°. Her kan den stå en uge uden at blive sur, også selvom du ikke bruger af den. Skal du på ferie, så sæt den i køleskabet, og når du kommer hjem, så kasser halvdelen og foder resten med friskt vand og mel – så er den klar til brug igen efter to dage på køkkenbordet.

Gode opskrifter

En anden opskrift kan også findes på madogbolig, du kan se den her. Dejen skal naturligvis ikke bare stå, det skal selvfølgelig inkluderes i dit brød. Jeg har derfor fundet opskrifter på broedet.dk med surdej i.

Disse opskrifter er primært boller, dog kan der også findes italiensk madbrød.

Skriv et svar