Kokkeskolen

Brownies fra Claus Meyer

Brownies fra Claus Meyer skulle efter sigende blive solgt i stor grad i Meyers deli og bageri.

Ingredienser

12-14 stk. brownies

  • 100 g valnøddekerner
  • 250 g Valrhona Guanaja
  • 70 %, mørk chokolade
  • 135 g smør
  • 5 mellemstore æg
  • 380 g sukker
  • 65 g hvedemel
  • ¼ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. havsalt
  • 2 spsk. kakaopulver

1 form (24 x 24 cm)

Sådan gør du

Denne vejledning er hentet fra feminas hjemmeside og opskriften er Meyers egen opskrift:  Forvarm ovnen til 170° ved varmluft. Hak valnødderne groft, og stil dem til side. Hak chokoladen groft, og kom den i en skål, og smelt den sammen med smørret over vandbad. Pisk æg og sukker sammen – ikke for luftigt – og rør den smeltede chokolade-smør-blanding i æggene med en gummidejskraber. Sigt mel, bagepulver, salt og kakao i, og rør dejen godt igennem. Tilsæt de grofthakkede valnødder, og rør dem i brownies dejen. Hæld dejen til brownies i formen, som du forinden har beklædt med bagepapir. Bag dine brownies i ca. 40 minutter – den skal, som de fleste chokoladekager, tages ud, mens den er lettere ubagt i midten – dvs. når du stikker en strikkepind i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Afkøl dine nybagte brownies i formen, og skær den ud i 12-14 stykker brownies.

Jeg pynter nogle gange med lidt glasur, valnødder og appelsin, men du kan også bare servere dem som de er.

Claus Meyer

Claus Meyer Nielsen (født 27. december 1963 i Nykøbing Falster) er en dansk kok, kogebogsforfatter, iværksætter og foredragsholder. Meyer blev kendt som tv-kok i Meyers Køkken og har siden været med til at oprette en lang række virksomheder heriblandt Meyers Madhus, Meyers Deli og Meyers Bageri, og han er investor i michelinrestauranten Noma. Han er blev en af Danmarks mest kendte gastronomiske iværksættere.

Valrhona Guanaja

Guanaja betragtes af mange som chokoladens espresso. Valrhona har givet denne chokolade en kraftig eftersmag ved at bruge lille smule Forasteros kakaobønner. Guanaja består af kakao fra op mod 10 forskellige plantager.

 

 

Skriv et svar