Gourmetmad er lig dådyr. Dådyrryg som jeg her vil give dig opskriften på, er en yderst delikat spise. Laves det efter bogen er det lige før englene synger i det høje. Det er smagfuldt uden lige.
Hvad skal man være opmærksom på?
Når du tilbereder dådyr, skal du være opmærksom under hele tilberedningsprocessen. Dådyr aflives ved skud, og det betyder, at kødet indeholder blod og derfor farver kødet mørkt. Når kødet indeholder så meget blod, som det gør, er det vigtigt, at du passer på under hele tilberedningsprocessen. For tilbereder du kødet ved for høj varme, bliver det en tør omgang på tallerkenen.
Hvordan steger man dådyr?
Det vigtigste ved stegning af dådyr er, at det ikke steges for længe og ved for stærk varme. Derfor er det en rigtig god ide at bruge et stegetermometer, så du kan styre temperaturen.
Dådyr må endelig ikke steges igennem, da der dermed nærmest er garanti for, at det bliver tørt. Hvis du ønsker kødet kraftig rosa, skal du sørge for at opnå en temperatur på 65 grader. Er du mere til svagt rosa kød, skal det steges ved 65 grader.
Lad kødet hvile, inden du serverer det.
Ingredienser: 6 personer
2 kg dådyrryg
125 g bacon i skiver
Salt, peber
1 knsp. Salvie
80 g smør
2½ dl bouillon
Sauce:
1 1/4 dl rødvin
2 spsk mel
2 dl piskefløde
Sådan gør du
- Vend bacon i salt og peber. Spæk dådyrryggen med bacon og gnid den med salt, peber og salvie.
- Brun ryggen i smør i en stor stegepande.
- Hæld kogende bouillon ved og læg låg på.
- Stil gryden i midten af ovnen ved 160°c i ca. 1½ time.
- Tag ryggen ud af ovnen, og lad den hvile tildækket på et fad.
- Kog gryden af med vinen.
- Jævn saucen med mel, der er rørt ud i lidt koldt vand.
- Lad saucen koge ind ca. 5 min Tilsæt evt. Lidt kulør.
- Tag gryden af varmen og rør fløden i saucen.
- Smag til med salt og peber.
Sådan skæres dådyrryggen ud: Løsn fileterne fra ryggen og skær dem ud på tværs i tynde skiver. Læg skiverne tilbage på rygsøjlen.