Mig og maden

Den perfekte omelet

Elsker du også alt hvad der har med rørte æg eller bare generelt æg på en pande eller lignende at gøre? Omelet er en dejlig spise, som er absolut mættende. Den tager heller ikke så forfærdelig lang tid at lave, så dig der er på farten, kan sagtens nå at få en bid velsmagende omelet med.

Den kan også være perfekt til en appetitvækker (hvis den laves som små pandekager) til en dejlig velsmagende suppe eller andet flydende varmt spise indeholdende grøntsager.  Så hvis du elsker æg og godt kunne spise en omelet lige nu og her, så se da med her!

Den perfekte omelet

Ingredienser: 1 pers

  • 3 æg
  • 1/2 dl mælk
  • Salt
  • Friskkværnet sort peber
  • 2 tsk smør til stegning
  • 1 tomat
  • 1/4 pk. bacon

Sådan gør du

Pisk æggene godt sammen i en skål – massen skal være ensartet. Tilsæt mælk, salt og peber og pisk igen. Skær tomaten ud i små tern og læg det i en skål. Varm panden godt op og steg dit bacon og læg det i samme skål som tomaterne. Smelt smørret på den varme pande – smørret må må endeligt ikke blive brunt. Hæld æggemassen ud på panden og læg evt. et låg over. Efter et par minutter og æggemassen er stivnet, kan man vælge enten:

  • at fordele fyldet over halvdelen af omeletten og flippe/folde den anden side over og lade den bage færdigt med fyldet indeni.
  • at flippe/folde den ene side af omeletten over den anden og tilsætte fyldet oven på omeletten ved servering.

På grund af dit bacon vil du få en yderst velsmagende omelet, som ikke er alt for kedelig og enkel at spise. Fedtet fra bacon tilsætter en dejlig salt smag, som man aldrig kan gå helt fejl af. Så sæt dig ned og nyd din dejlige omelet – det fortjener både du og den.

Velbekomme!

Skriv et svar