Mig og maden

Hjemmelavet citronmåne

Vi kender den alle sammen godt, citronmånen. En klassiker som vi som oftest finder nede på den lokale tankstation eller købmand. I forhold til en hjemmelavet citronmåne er det en meget tør og kedelig oplevelse, og det er lige før man til sammenligning kan smage konserveringsmidlerne i den købte af slagsen.

Det kan derfor kun anbefales, at du prøver at springe dig ud i en hjemmelavet citronmåne – som her bliver som en hel rund kage, og ikke en halv – for det smager mere end 100 procent bedre.

Det er lige før, det faktisk er bedre for helbredet samtidig med en bedre smagsoplevelse! Den hjemmelavede giver også mere mening i forhold til navnet, da den faktisk smager af citron.

Hvad skal man bruge til citronmåne?

Til denne kage skal der bruges to slags dej. De skal derfor laves hver for sig til at starte med.

Dej 1

  • 250 g stuetempereret smør
  • 1 stang vanilje
  • 125 g flormelis
  • 125 g rørsukker
  • 150 g stuetempererede hele æg
  • 100 g stuetempererede æggeblommer
  • 190 g hvedemel
  • 65 g maizena
  • 1 stk vasket citron (revet skal og saft)

Dej 2

  • 125 g rå marcipan
  • 85 g sukker
  • 50 g stuetempereret smør
  • 75 g stuetempererede æg

Citronglasur

  • 150 g flormelis
  • 1 stk vasket citron ( revet skal og saft)
  • evt. lidt vand

Sådan gør du

Dej 1

  • Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv.
  • Lidt af rørsukkeret og vaniljekornene mases sammen med en palet, således at kornene skilles ad
  • Stuetempereret smør, flormelis og rørsukker samt vaniljesukkeret røres luftigt.
  • Stuetempererede æg og æggeblommer tilsættes roligt og lidt ad gangen. Stop når massen er ensartet.
  • Hvedemel og maizena blandes og sigtes ned i dejen og vendes forsigtigt sammen med revet citronskal og saft.

Dej 2

  • Ælt marcipanen og sukker sammen med hænderne.
  • Ælt smør i lidt ad gangen.
  • Når alt smørret er æltet med tilsættes æggene ligeledes lidt ad gangen.
  • Dej 1 og dej 2 vendes sammen og fordeles i formen.
  • Bages ved 190 grader i 35-40 minutter til den er gylden og giver efter ved tryk.

Citronglasur

  • Skallen rives af citronen og den revne skal lufttørrer indtil kagen skal glaseres med glasur.
  • saften fra 1/2 citron, flormelis og måske lidt vand røres sammen.
  • Lun glasuren en smule og fordel den hurtigt på kagen. Drys med den tørrede citronskal.

Nu har du en rigtig lækker opskrift på verdens mest velsmagende citronmåne. Nyd den, for den er hammer god.

Skriv et svar