Lasagne er en af klassikerne, som man ser serveret i næsten alle danske hjem. Nogle laver Knorr versioner, men mange laver den også fra bunden. En fordel ved lasagne er at man ofte kan lave store portioner, så der kan fryses rester ned. Det er nemt og økonomisk. Der er mange versioner af lasagnen, men denne opskrift tager mange timer at lave, da saucen får lov at stå og simre i mange timer. Dette giver en ideel smag.
Lasagne til fire personer
Du skal bruge følgende:
500g oksekød
To løg
To til fire fed hvidløg
Fire revne gulerødder
En groftrevet squash
En store dåse tomatpure
To dåser flåede tomater
1 dl rødvin
4 dl vand, hvis saucen skal stå mange timer, så kan det være nødvendigt at tilføje vand løbende.
Grove lasagneplader
Revet ost
Du skal krydre retten med salt, peber, muskatnød og oregano.
Sådan gør du
Begynd med at sautere løgende i olie til de er gennemsigtige og gyldne. Brun derefter kødet. Du kan derefter tilsætte alle de andre råvarer. Nu kommer den nemme del. Lad saucen simre ved svag varme i minimum to timer, men den må gerne stå fire til seks timer. Den bliver bedre jo længere den står. Husk at rører i den. Smag på den løbende, og få den til at passe til dine smagsløg. Du kan krydre med oregano, mere tomatpuré eller blot salt.
Når du syntes saucen har simret længe nok, og den er smagt til så skal den i et ovnfastfad, som skal smøres med olie. Start med lasagnesaucen derefter lagsagnepladerne. Slut af med et lag af saucen, som kan toppes med den revne ost. Det behøves ikke, hvis man vil lave en fedtfattig version. Den skal have omkring 30 minutter i ovnen. Retten kan derefter serveres med en lækker salat, og groft brød med lækker hvidløgssmør.