Det internationale køkken

Amerikansk lagkage

Hvem elsker ikke en rigtig god og cremet amerikansk lagkage, som man med det samme godt ved er syndig at spise? Vi lever kun én gang, så det er med at nyde lækkerierne, mens vi har muligheden. Derfor forkæler jeg dig her med en opskrift på en rigtig lækker amerikansk lagkage, hvor kalorierne er mange og gode!

Amerikansk lagkage

Lagkagebunde:

  • 65 g blød margarine
  • 100 g sukker
  • 4 stk æggeblommer
  • 3 spsk mælk
  • 150 g mel
  • 2 tsk bagepulver

Marengs:

  • 4 stk æggehvider
  • 200 g hvidt sukker
  • 1 tsk eddike (evt)

Fyld:

  • 1/4 l piskefløde
  • 3 spsk hindbærmarmelade

Sådan gør du

Stil ovnens rist i bunden af ovnen og tænd på 1600

Lagkagebunde:

  • Pisk (evt på røremaskine) den bløde margarine med sukker. Når massen er pisket godt tilsættes æggeblommerne – et af gangen.
  • Til sidst vendes de øvrige ingredienser i dejen.

Marengs:

  • Pisk med en håndmixer æggehvider så stive, at skålen kan vendes på hovedet!
  • Vend halvdelen af sukkeret i massen.  (Tilsæt evt en tsk eddike.
  • Tilsæt det sidste sukker og pisk massen “sej”.
  • Beklæd to lagkageforme med bagepapir.
  • Den anden, lidt større form, beklædes ved at klippe et stykke, der passer til bunden, og herefter et stykke, som passer præcis til højden rundt i kanten af formen. Bagepapiret kan “limes” til formen med lidt margarine/Becel.
  • Fordel først dejen ligeligt i de to forme og her ovenpå fordeles marengsen ligeligt
  • Bag lagkagerne på en rist, der står ovnens bund –  det passer ca med 1600 i 30 min. Det er vigtigt at holde øje med marengsen, så den ikke bliver mørk.
  • Mærk evt efter med en kødnål; kagebunden skal også være bagt.
  • Pisk fløden stiv og bland ca 3 spsk hindbærmarmelade i (eller en anden favorit marmelade).
  • Lagkagebundene køles på en rist og lige før servering, ligges de to bunde sammen.
  • Først smøres den ene bund med et fint lag marmelade og herefter fordeles hindbær-flødeskummet (øverst og nederst vender marengsen udaf).

Tilbage har du nu en rigtig lækker amerikansk lagkage, som både du, din familie og eventuelle gæster vil elske.

 

 

Billede: Vegan Feast Catering

Skriv et svar