Det danske køkken

Indbagt mørbrad med persille

Persille er ikke kun noget man spiser i persillesovs til fisk eller stegt flæsk. Man kan med succes stoppe persille ind i midten af en svinemørbrad, hvorefter den kommer i ovnen, hvor persillesmagen langsomt trækker ind i mørbraden og gør den lækker og velsmagende.

Det er en forholdsvis billig ret, som er hurtig at tilberede. Man kan servere den med forskelligt tilbehør, da kun din fantasi sætter grænserne. Men alle opskrifterne går grundlæggende ud på det samme. Man renser en svinemørbrad for fedt og sener, hvorefter man flækker den helt eller halvt.

Man finsnitter noget persille, som presses sammen og placeres indeni mørbraden. Denne lukkes derefter enten med tandstikker, kødnåle eller med en snor udenom, således den ikke åbner sig, mens den steges i ovnen.

 

Mange varianter af tilberedelsesmetoden til indbagt mørbrad

 

Man kan eventuelt lægge nogle skiver bacon hen over mørbraden, eller placere den indeni mørbraden sammen med persillen. Man kan endda lave en tynd butterdej til at lægge mørbraden indeni, men den skal stadig bages i ovnen, men bagefter kan den skæres i skiver. Den er meget flot at servere og vise frem, og den minder noget om tarteletter pga. butterdejen omkring.

Jeg har fundet flere opskrifter, som beskriver fremgangsmetoden samt opskriften på denne type mørbrad, og de minder meget om hinanden. Jeg vil her komme med en fra siden voresmad.dk, hvor du får en lækker mørbrad med flødesovs og persille. Bemærk at man anvender sølvpapir til at vikle om mørbraden, som endda forinden er vendt på panden i fedtstof, således den er branket og sprød og lækker.

 

Opskrift på mørbrad med flødesovs

 

3-4 personer

1 afpudset svinemørbrad, ca. 500 g
½ bundt persille
salt og peber
kødsnor
20 g smør eller margarine
evt. 1 dl bouillon
½ dl piskefløde
saucejævner

Mormorsalat
½ dl piskefløde
1-2 spsk citronsaft
1-2 spsk sukker
1 hovedsalat

Tilbehør
¾-1 kg kartofler
3-4 tsk æblegele

 

Fjern sølvsenen hvis den ikke er fjernet. Dup mørbraden tør med køkkenrulle. Flæk mørbraden godt halvt igennem på langs og bank den flad mellem to frostplastposer med en kødhammer. Skyl persillen og dup den tør. Krydr mørbraden indvendigt og udvendigt med salt og peber og fyld den med persille. Rul mørbraden sammen om persillen og snør med kødsnor.
Lad fedtstoffet blive gyldent i en gryde. Brun mørbraden på alle sider ca. 2 minutter i alt. Hæld 1 dl vand eller bouillon ved og kog under låg ved svag varme 7-8 minutter. Vend og steg i endnu 7-8 minutter i alt ca. 15 minutter. Tag mørbraden op og pak den i stanniol. Hæld fløde i gryden og lad det koge lidt ind uden låg. Jævn med saucejævner og smag til med salt og peber.
Skær kødet i skiver ved servering

Kog kartoflerne.

Kom citronsaften i fløden og lad det stå lidt til fløden bliver tyk. Tilsæt sukkeret. Skyl og tør salaten. Vend salaten i fløden.

Skriv et svar