Inspiration

Tofu i madlavningen

Tofu kommer oprindeligt fra Japan, og det er meget anvendt herhjemme især i vegetariske mad miljøer. Man kan anvende det utallige steder, blandet andet i supper, gryderetter eller dampede retter. Herhjemme spiser mange vegetarer det som en proteinrig erstatning for kød. Det fremstilles på basis af sojamælk og laves på en måde, der minder om ostefremstilling.

Den vegetariske fødevare findes i et utal af konsistenser og smagsvarianter og det kan steges, koges eller friteres. Det smager ikke af meget i sig selv så det skal marineres eller krydres  med kraftige smagsgivere, såsom ingefær, chili eller en thailandsk currypaste. I fast form kan det bruges til vegetariske bøffer; prøv at erstatte burgerbøffen med et barbeque krydret og grillstegt stykke tofu.

Hvor køber man det?

Tofu kan købes i velassorterede supermarkeder eller helsekostbutikker året rundt. I sammenkogte retter kan man anvendte kogte kikærter. I Japan er det nemt at købe, idet hver lille landsby har sin produktion, hvor arbejdet startes tidligt om morgenen på samme måde som bagerierne herhjemme.

Hvordan skal tofu opbevares?

Tofu bør altid opbevares i køleskabet og det skal altid være dækket af vand. Det er også bedst at opbevare det i en beholder med tætsluttende låg, da den nemt optager smag fra andre fødevarer. Den kan fryses, men den vil ændre konsistens ved nedfrysningen.

Skriv et svar