Det danske køkken

Kanelsnegle kan laves på flere måder

Lag på lag kanelsnegle eller almindeligt bagværk

Klassiske kanelsnegle bages med kanel og sukker. De smager rigtig dejligt. Du kan bage dem som et simpelt bagværk eller rulle dejen ud i lag, som man også ser bageren gør. Fordelen ved at rulle dejen ud i lag er at kanelsneglen bliver luftigere og minder mere om wienerbrød. Ulempen ved at rulle dejen ud i lag er de mange lag smør, der skal være mellem hvert lag. Hvis det ikke mestres ordentligt, bliver det for vammelt og kvalmt.

Kardemomme eller kanel

Du kan sagtens bruge kardemomme når du bager kanelsnegle, det giver en dejlig mild og afrundet smag. Selvom du bruger kardemomme kan du sagtens bruge kanel til fyldet, som man plejer at gøre. Jeg har fundet en rigtig lækker opskrift her:

  • 12-14 stk. kanelsnegle
  • 50 g gær
  • 2½ dl økologisk sødmælk
  • 100 g smeltet smør
  • 2 æg
  • 4 spsk. rørsukker
  • 1 knsp. salt
  • 1 spsk. kardemomme
  • 400-500 g hvedemel

Til fyldet skal du bruge 120 g smør, 3 spsk. rørsukker og 1 spsk. kanel. Til glasuren skal du bruge 200 g flormelis, 1 spsk. blødt smør og lidt kogende vand. Endvidere skal du bruge mælk, æg eller kaffe til pensling.

Sådan gør du

  • Find en bageform, den skal være firkantet ( 25 cm x 25 cm).
  • Du skal smuldre gæren ud i en stor skål. Lun mælken, og rør den i gæren sammen med smørret.
  • Pisk æggene i dejen, ét ad gangen, og tilsæt sukker, salt og kardemomme.
  • Tilsæt hvedemelet, lidt ad gangen, og ælt til en glat, smidig dej.
  • Lad dejen til dine kanelsnegle hæve til dobbelt størrelse et lunt sted.
  • Derefter skal dejen æltes sammen.
  • Den deles i to portioner, der begge rulles ud til et rektangel på  20 x 25 cm.
  • Rør ingredienserne til fyldet sammen, og fordel det på hver af de to dejplader.
  • Rul dem til lange pølser, og skær dine kanelsnegle ud ca. 4 cm i tykkelse.
  • Smør en bradepande, eller beklæd den med bagepapir, og sæt dine kanelsnegle ved siden af hinanden med lidt mellemrum imellem.
  • Pensl med mælk, og bag sneglene i en 200° varm ovn i 10-12 minutter, til de er gyldne.
  • Rør glasuren sammen, og kom lidt på hver snegl.

Skriv et svar