Det danske køkken

Sommerlig jordbærkage

Der er kun to ting, som rimer på jordbærkage, og det er sommer og sol. For det er jo lige præcis den dejlige situation, vi står i lige nu. Med til en rigtig lækker jordbærkage hører selvfølgelig smagsfulde danske jordbær til. Det er lige før, at det faktisk er forbudt at lave en jordbærkage UDEN danske jordbær – det vil være al for synd for din smagsoplevelse at proppe den med smagsløse, udenlandske jordbær. Så hvis du vil gøre noget godt for dig selv (og for de danske jordbæravlere), så gå straks i supermarkedet eller hos den lokale jordbæravler, og køb dig en masse jordbær. Du vil straks kunne smage sol og sommer. Det er endda med garanti.

Hvis du så oven i denne forkælelse, vil gøre noget helt ekstraordinært godt for dig selv, så lad være at købe bagerens jordbærkage. Lav den selv! Du vil nyde den meget mere, da du også selv har stået og kreeret den – for det er den største nydelse efter ydelse. Så hvis du ikke ved, hvordan sådan en kage laves, så får du en lækker opskrift her på en jordbærkage.

Lækker, smagfuld jordbærkage

En rigtig jordbærkage består af tre elementer: mørdej, mazarinmasse og vaniljecreme.

Mørdej

  • 100 g koldt smør i små terninger 
  • 50 g flormelis
  • 100 – 150 g hvedemel
  • 1 lille æg

Mazarinmasse

  • 175 g marcipan
  • 150 g sukker
  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 5. 50 g mel

Vaniljecreme

  • 1 æg
  • 15 g majsstivelse
  • korn af ½ stang vanilje
  • 2½ dl. mælk
  • 40 g
  • rørsukker
  • 2½ dl piskefløde

Det resterende

  • 75 g mørk chokolade
  • 500 g danske jordbær

Sådan gør du

  • Smuldr smørret godt sammen med flormelis og mel og Saml dejen med et lille sammenpisket æg
  • Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 30 min.
  • Bland marcipan og sukker til en ensartet masse.
  • Tilsæt smørret, lidt ad gangen og rør godt.
  •   Kom æggene i, et ad gangen, mens du rører og sigt melet i til sidst.
  • Rul mørdejen ud i 3 mm tykkelse på et meldrysset bord. Smør tærteformen godt, læg dejen i og skær kanten til.
  • Fordel mazarinmassen ovenpå
  • Bag tærten i en 200 g. varm ovn i ca. 20 – 25 min. til massen er fast. Lad den køle helt af.
  • Smelt chokoladen over vandbad; pensl kagebunden med flydende chokolade, og lad den køle af.
  • Pisk ægget sammen med majsmelet i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk og rørsukker.
  • Kog det hele op i ½ – 1 minut under omrøring.
  • Tag cremen af varmen, når den har fået fast konsistens, og sæt den til afkøling.
  • Pisk fløden til flødeskum, og bland det i vaniljecremen.
  • Fordel cremen over bunden, og kom godt med jordbær på.

Foran dig har du nu den mest sommerlige og personlige jordbærkage. Nyd den, for den tilhører topklassen.

Velbekomme!

Skriv et svar