Inspiration

Tortellini eller laksetatar

Der er en ny dag og en ny dag kræver en ny aftensmads menu, og de to retter valget står i mellem i dag er tortellini og laksetatar. Læs med her og find ud af hvad aftensmad bliver og få samtidig en god opskrift med på vejen.

Den italienske ret tortellini er et hit hjemme ved mig. Tortellini smager skønt og sender en tilbage til sommerferien i Italien. Laksetatar er derimod lidt mere lækkert og eksklusivt. Valget i dag bliver lækkert og eksklusivt, og det bliver derfor laksetatar i stedet for tortellini, der ellers også er et godt bud på god mad. Tortellini står i stedet på menuen indenfor den nærmeste fremtid. Se opskriften på laksetatar nedenfor. 

Laksetatar med karse til 6 personer

2 laksesteaks, ca. 350-400 g (fryses i 24 timer)
1 spsk. olivenolie
2 tsk. dijonsennep
saft af ½-1 citron
ca. 1 dl cremefraiche 18 eller 38 %
salt og kværnet peber
frisk kørvel, dild eller karse
6-9 tynde skiver ristet
rugbrød
små citronbåde
 

Sådan laver du laksetatar med karse

Skær laksekødet fri af skindet, så den brune hinde IKKE kommer med. Skær det først i terninger, derefter i små strimler, og hak dem, så fint du kan, med en tung, skarp kniv. Tag lidt ad gangen. Hakkes laksen i maskine, bliver den alt for blød og snasket. Vend først olien i, så bevares laksens farve bedst. Rør sennep og citron i til en god konsistens. Smag din laksetatar til med salt, peber og friske, hakkede krydderurter.
Rist tynde skiver rugbrød, og skær dem i passende aflange stykker. Kom en skefuld laksetatar og cremefraiche på hver. Pynt med krydderurter. Beregn 2-3 skiver rugbrød med laksetatar pr. person. Laksetatar kan også anrettes på et fad i små kugler med grønt drys og de øvrige ting for sig selv.

Server din laksetatar straks, da den ikke er egnet til at stå længe.

Portionerne med laksetatar er lavet, så 6 personer kan få en lille frokost, som kan afsluttes med lidt god ost. Skal I bare ha’ en lille “hapser” til at starte på eller til at glas vin, er der nok laksetatar til 8 personer.

Skriv et svar