Kokkeskolen

Hjemmelavet mayonnaise

Mayonnaise er jo et af helt grundlæggende tilbehør til rigtig meget mad. Især fisk og skaldyr går godt med mayonnaisen. Den mayonnaise man kan købe i supermarkedet er udmærket men den kan på ingen måde måle sig med en autentisk hjemmelavet mayonnaise. Det er dog ikke så mange der kaster sig ud i at lave det selv, men det er faktisk ganske let og koster heller ikke alverdens. Her kommer der en super let opskrift på mayonnaise med lidt bid i.

Ingredienser

2 pasteuriserede æggeblommer

1/4 tsk. salt

1 tsk. hvidvinsvineddike

1 tsk. dijonsennep

2-3 dl solsikkeolie

lidt citronsaft

salt og peber

Anvisning

Først skal du røre æggeblommerne seje med salt, eddike og sennep. Derefter tilsætter du lidt olie, kun et par dråber af gangen i starten. Rør grundigt og tilsæt så lidt mere olie og rør igen. Fortsæt på samme måde til mayonnaisen bliver tyk, og derefter kan du hælde jævnt i med olie. Endelig smager du til med citronsaft, salt og peber. Hvis du har lyst kan du jo lave den lidt mere krydret ved at putte lidt krydderi såsom cayenne peber i.

Mayonnaisen kan kun holde sig frisk en fire fem dage i køleskabet, men den smager himmelsk.

Billede: Stacy Spensley