Mig og maden

Blomsterbergs foccacia

Trænger du til noget nyt til din frokost eller har du bare lyst til lidt lækkert? Mette Blomsterberg giver en hjælpende hånd! Se Blomsterbergs opskrift på foccacia med rosmarin og flagesalt her.

Foccacia kan laves på tusindevis af måder, men det smager altid lækkert! Det kan være svært, at finde den perfekte opskrift på foccacia, men Blomsterbergs opskrift er et god bud, hvis det altså ikke er den perfekte opskrift. Opskriften er fundet på femina.dk og du kan finde den herunder.

Det skal du bruge

  • 50 g gær
  • 1 l lunkent vand
  • 300 g ølandshvede, fin
  • 1 kg italiensk hvedemel, tipo 00
  • 2½ spsk. flagesalt
  • 1 dl god olivenolie
  • 3 stk. rosmarinstilke
  • 1½ spsk flagesalt
  • 1 bageform/dyb bradepande på 30 x 40 x 6 cm
  • Bagespray eller smagsneutral olie

Sådan laver du foccacia

Smulder gæren ud i røremaskinens skål. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt focaccia dejen i lavt gear i 25 minutter. Den lange æltetid er vigtig, for det sikrer en elastisk dej, der kan bære sig selv, selv om den er lind. Sluk for røremaskinen, og tag dejkrogen af.

Lad dejen hvile utildækket, mens den stadig er i røreskålen i 30 minutter. Smør den dybe bageform jævnt med bagespray eller smagsneutral olie. Hæld forsigtigt den hævede focaccia dej ud i den smurte form, og lad den igen hæve utildækket i yderligere 30 minutter.

Fordel olivenolien ud over dejens overflade. Drys flagesalt og plukket rosmarin ud over olien. Tryk roligt dybe huller ned i dejen med fingrene med gode mellemrum. Sæt focaccia brødet ind i en 230° forvarmet ovn, og smid lynhurtig ½ dl koldt vand ind i ovnens bund – luk straks ovnlågen igen. Bag brødet, til det er godt gyldent, ca. 35 minutter, afhængigt af ovnen. Lad dit focaccia afkøle let på en bagerist. Focaccia kan sagtens fryses ned.

Skriv et svar