Det internationale køkken

Sådan griller man pulled pork

Der er ofte enighed om i grillkredse, at pulled pork er den ultimative grillret. Grillet pulled pork er en ret fra sydstaterne i USA. Den er blevet populær i Danmark og andre lande, hvor man griller meget. Pulled pork består af svinekød, som er langtidsgrillet over trækul i ca. 12-15 timer. Temperaturen bør være mellem 110-130°.

Denne opskrift har næsten mytisk status i grillkredse. Når man først har lavet og smagt pulled pork, så ved man hvorfor, det bliver kaldt den ultimative grillopskrift! Heldigvis er det ikke særligt svært at lave pulled pork, som mange tror. Man kan nemt lave retten i en almindelig Weber-grill eller i en ovn, hvis man er indstillet på at snyde lidt.

Forberedelse til grillet pulled pork

Tag en god nakkesteg og fjern eventuelle sener og fedtansamlinger, så det rene kød er tilbage. Derpå skal den have en såkaldt ”rub”, hvilket er et lag af krydderier på samme måde som en marinade. Det kan varieres på utrolig mange måder, så de fleste kokke har deres helt egen opskrift.

Din rub bør være sødmefuld og stærk. Gnid den ind i stegen i rigelige mængder. For at få bedst udnytte af dine krydderier bør du lade stegen hvile natten over i køleskabet. Svøb en plastic-pose udenom, så krydderiblandingen trækker dybere ind i stegen.

Selve grillningen af pulled pork

Tænd grillen og kom vand og langtids-briketter i beholderen. Hold øje med temperaturen i smokeren. Den bør ligge på omkring 110 grader, måske lidt under, men ikke for meget over. I en smoker kommer kødet ikke i direkte kontakt med varmen og de glødende kul.

Vandet opvarmes nu og blandes med røgen og varmen, og det er denne cocktail, der i løbet af 12-14 timer forvandler nakkefileten til et utroligt velsmagende stykke kød med en fantastisk konsistens. Det er utroligt nemt at grille dette stykke kød, idet processen faktisk passer sig selv. Derfor har kokken (grillmasteren) masser af tid i overskud til at forberede andet tilbehør.

Når kødet har fået nok, tages den ud af smokeren og hviles en halv times tid. Nu trækkes den fra hinanden ved at presse to gafler ind i stegen og trække den i strimler. Kødet blandes med lidt sauce og kommes i gode, store burgerboller sammen med en skefuld coleslaw.

Man kan lave sin egen sauce, og du kan finde yderligere opskrifter samt mere inspiration til forskellige grillretter både som forret eller hovedret i Ugebladet Søndag.