Inspiration

Mørbradgryde – Lær at lave den velsmagende

Jeg kender ikke mange personer, hvor tænderne ikke løber i vand, når de smager en god mørbradgryde. Det er absolut en af mine egne favoritter, idet jeg elsker, når kødet er mørt og har trukket krydderier og kraft fra sovsen. Jeg plejer at lave den med svinemørbrad, da det er langt billigere end oksemørbrad. Man kan finde svinemørbrad ned til 60 kr. pr. kg, mens oksemørbrad sjældent ses under 150 kr. pr. kg.

Normalprisen på oksemørbrad er ofte over 200 kr. pr. kg., og den skal jo normalt grilles eller ovnsteges i hel tilstand, men man kan også skære den ud i medaljoner. Det samme er gældende for en svinemørbrad, men der kan man ofte lave den i en gryderet, hvor den står og simrer sammen med en tyk sovs.

Flødesovs er ideelt til en mørbrad, og man kan tilføje mange spændende sager i sovsen. Bacon, champignoner, peberfrugt, løg, tomater og gulerødder er gode eksempler, som man kan snitte og blande i sovsen. Desuden bør man krydre godt med salt, peber, paprika, chili, og der er faktisk ingen grænser for, hvad man komme i retten.

Det er en meget nem ret at fremstille, så den vil næsten altid blive vellykket, men husk at den gerne må simre i flere timer, samt at den faktisk er endnu bedre dagen efter, når den har trukket natten over. Jeg har flere eksempler på nemme opskrifter, du bør afprøve, men her vil jeg give dig Bilkas opskrift på mørbradgryde med svinemørbrad.

De har desuden tilføjet cocktailpølser, som altid er populære hos børnene. Desuden har de pyntet den med persille, men den kan udelades. Man spiser ofte mørbradgryde med ris samt flutes med salat som tilbehør.

 

Mørbradgryde med oksemørbrad

 

Skal der virkelig serveres et luksusmåltid, hvor der ikke skal spares på noget så lav en mørbradgryde med en god oksemørbrad. Igen kan man jo variere opskriften efter behov, da der findes mange muligheder, som egentlig alle er lige gode. Vi får vel alle vores egne favoritopskrifter, men alligevel er vi på udkig efter inspiration til nye spændende retter.

Du skulle prøve mørbrad med pastinakker, de passer godt sammen. Jeg fandt på Feminas hjemmeside en opskrift på netop denne ret. Her kan man læse opskriften på oksemørbrad med nye rødder. Desuden har de tilføjet estragon samt hvidløg, således man får et lækkert og velduftende måltid. Husk på at bøfferne ikke steges for længe på panden, da mørbrad er mørt i sig selv, så det må gerne serveres rosa, det behøves ikke være gennemstegt.

Mørbradgryde med kartoffelmos

Mange vælger også at servere en mørbradgryde med kartoffelmos i stedet for ris. Selve mørbraden er naturligvis samme opskrift som med ris som tilbehør. På siden kitchengo.dk kan du læse opskriften på en klassisk mørbradgryde med kartoffelmos.

Man anvender desuden bouillon til at give den ekstra smag, men ellers er det nogenlunde samme opskrift, som jeg tidligere har omtalt. Men her kan du endda se en video af tilberedningen. Så det burde ikke kunne gå helt galt for dig, selvom du måske er ny i et køkken.

Skriv et svar