Det danske køkken

Saftige hindbærsnitter

En af mine yndlingskager er helt sikkert hindbærsnitter. Snitterne kan jo laves på et utal af forskellige faconner, og kage opskriften ser også ud til at være forskellig fra egn til egn i det danske. Jeg har således set et eksempel på en fynsk opskrift der er helt anderledes end sådan som jeg selv laver snitterne. Der er jo kommet en del nye varianter af hindbærsnitte opskrifter på markedet og jeg prøvede faktisk kræfter med en ny af slagsen her i sidste weekend og med god held. Opskriften kan findes på den her side. Den er lidt utraditionel men helt klart værd at servere for familie og venner.

Ligegyldig hvad slags hindbærsnitter man vil lave er noget af det vigtigste selvfølgelig at sørge for at konsistens og smag kommer til at blive ordentligt, men ellers er det ikke en speciel svær ret at lave, her kommer den opskrift jeg selv bruger:

 

Ingredienser:

Du skal bruge:

200 gram smør

350 gram hvedemel

350 gram flormelis

1 spiseskefuld vaniljesukker

1 æg

1 ½ dl. Hindbærmarmelade

Sådan gør du:

Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i mel. Tilsæt ca. 150 gram flormelis og vaniljesukker og ælt dejen med ægget. Stil dejen i køleskabet i omkring 1 time.

Del dejen i to lige store portioner. Rul hver portion ud til en firkant på omkring 20×30 cm. Derefter skal du igen dele dejen på langs så du får fire dejplader. Læg dem på en bageplade og stil dem i ovnen til de er gyldne. Bagefter stiller du dem til afkøling mens du laver glasur.

Glasuren rører du sammen af 200 gram flormelis og 2 spk. vand.

Når kagerne er blevet afkølet smører du marmelade på to af pladerne og glasur på de andre to. Sålægger du pladerne sammen med glasuren opad. Endelig skærer du hindbærsnitterne ud i ca. 5-6 store stykker. Velbekomme.

Har du selv kendskab til andre lækre hindbærsnitte opskrifter så del gerne med os andre, ved at lægge en kommentar her på siden.

 

Skriv et svar