Inspiration

Arranger en anderledes og gastronomisk julefrokost i København

Skal du arrangere årets julefrokost for vennerne eller kollegaerne fra arbejdet? Så skån dem for traditionel karrysild og fiskefilet og arranger en anderledes og gastronomisk julefrokost, de sent vil glemme.

November og december er nogle dejlige og hyggelige måneder, men det er også en tid, hvor man bliver udsat for rigtig meget af den samme fedtholdige mad. Det kan du lave om på til årets julefrokost ved at tage dit selskab med på en gastronomisk byvandring i København.

Hvad er madture i København?

Madture i København er den absolut ultimative måde at udforske hovedstaden og dens madscene på. Du kan sammen med dine kolleger eller venner komme på en privat tour rundt i København, hvor I besøger forskellige madsteder, der alle har det tilfælles, at de brænder for at give deres kunder de bedste gastronomiske oplevelser.

På madturen bliver du og dine kolleger eller venner guidet rundt af en lokal og passioneret madekspert, som undervejs viser jer byens mindre kendte gader og stræder, alt imens hun fortæller en god historie eller to.

Ønsker I at komme på en skræddersyet privat tour, kan arrangøren Foods of Copenhagen sammensætte jeres ønsker for aftenen og dermed give den helt perfekte madtur til jer.

Hvorfor tage på madture i København til en julefrokost?

Julefrokoster bliver ofte lidt tunge, og foregår som regel kun ved bordet, indtil der går snaps og øl i den. På en madtur rundt i København, smager I på noget af det bedste mad og drikke i byen samtidig med, at I får bevæget jer og udvidet jeres viden omkring byen. Tilsammen er det en rigtig god cocktail og en god start på en aften, I gerne skal kunne snakke om det næste stykke tid fremefter.

En madtur får desuden godt gang i snakken på kryds og tværs af selskabet, da I ikke er tvunget til at blive siddende på den samme plads det meste af aftenen, som er tilfældet ved en traditionel julefrokost.

Med andre ord bringer en gastronomisk byvandring jer tættere sammen.

Skriv et svar