Inspiration

Inspiration til dine forretter

Er du på vej til at kaste dig ud i den helt store 3-retters middagsoplevelse, eller vil du gerne gøre lidt ekstra ud af aftensmåltidet, er det altid en god mulighed for at indlede måltidet med en lækker forret. Forretter vækker både appetitten og sætter gang i måltidet, og så findes der også utrolig mange lækre, spændende forretter – alt fra de klassiske forretter med fisk og skaldyr til udenlandske forretter som spansk tapas og bruschetta, carpaccio og sushi.

 

Forretter galore

Mangler du inspiration er der heldigvis mere end rigeligt på denne side med opskrifter fra søndag.dk, som blandt andet kommer med en guide til 14 lækre forretter til nytår – den aften på året hvor du får mulighed for at affyre de helt store rejefyldte stjerneskud. Her følger 1 forslag til en forret som er traditionelt dansk med både fisk og rugbrød.

 

Agurkesuppe med fjordrejer og rugbrødschips

På femina.dk har jeg fundet en opskrift  på agurkesuppe med fjordrejer og rugbrødschips til 4 personer er enkel og velsmagende og samtidig fin, fordi den bevarer ærternes friske, grønne farve.

Det skal du bruge

1 skalotteløg

2 spsk. olie til stegning

1 dl hvidvin

1 agurk

1 dl friskbælgede ærter

½ l hønsebouillon

salt og friskkværnet peber

3 spsk. cremefraiche 18 %

RUGBRØDSCHIPS

1 stykke rugbrød på 4 cm

2 spsk. olivenolie

salt

TILBEHØR

25-50 g pillede fjordrejer pr. person

saft af ½ citron

lidt friskhakket dild

friskkværnet peber

1 citron

Sådan gør du

Pil løg og skær det i fine tern, som herefter steget i olie. Tilsæt hvidvinen og lad den koge ind, til der er ca. 1/3 af væsken tilbage. Skræl agurken, skær den i tern og kom den i gryden sammen med ærter og bouillon. Lad suppen koge i 10 minutter ved lav varme uden låg. Krydr herefter med salt og peber og tag den af varmen. Blend med stavblender og si suppen. Stil den til sidst i køleskabet i 1 times tid.

Skær rugbrød i meget tynde skiver og fordel dem på bagepapir. Dryp med olie og drys med salt – steg herefter ved 180 grader i 8-10 min og afkøl.

Vend rejerne i citronsaft og krydr med salt og peber. Top suppen med fjordrejerne og dild og server med rugbrødschips og citronbåde.

Du kan finde meget mere inspiration til forretter her på siden.