Inspiration

Smag sommeren til

Sommeren er over os, og med sommer kommer godt vejr, hvis man er meget heldig. Det er derfor blevet tid til at tage sommertøjet på, tage sin familie og venner under armen og få noget sol på benene. Er du i tvivl, om det rent faktisk er blevet sommer i Danmark, kan du smutte ind på denne side og tjekke. Det var så lidt.

Sommeraktiviteter

Sommer i Danmark åbner op for et helt nyt arsenal af aktiviteter, og hvis du ikke er på vej mod varmere himmelstrøg, er der mange spændende, gratis måder at spendere din tid under solen i Danmark. Brug for eksempel tiden på at slikke sol på terrassen med et ugeblad, en god bog eller en smoothie. Solen er sund og byder på d-vitamin og energi til din krop, og det er derudover både sundt og skønt at få lidt farve på de vinterblege ben. Det vigtigste at huske, når du slikker sol, er selvfølgelig solcreme – Alt for damerne kommer her med en guide til, hvordan du bedst beskytter dig mod solen. Her afkræfter skønhedsekspert Charlotte Torpegaard blandt andet den myte, at du bliver brunere, hvis du undlader at bruge solcreme.

Er du til de mere aktive sommeraktiviteter, findes der ikke noget som en forfriskende vandkamp eller en løbetur i skyggen. Shape.com kommer her med et forslag til et sommerinspireret workout mix , som kan motivere dig til at trille ud af solstolen og motionere.

Sommermad

Med de varmere temperaturer, kommer også sommermaden. Sommermad kan være alt fra lette, grønne salater til tilbehør til lækkert grillmad. Et forslag til velsmagende sommermad er for eksempel denne opskrift på tzatziki lavet med græsk youghurt fra tzatziki.dk, som også kan varieres med skyr eller creme fraiche og er perfekt som tilbehør til grillmad. Sommeren byder også på mange forskellige sommersalater – se blandt andet denne guide på fire sprøde sommersalater fra Berlingske, som blandt andet byder på rå spidskålssalat med dild og salat med små spæde gulerødder og fennikel. Et andet bud er denne vegetarvenlige broccolisalat  med nudler og tofu fra Femina, lavet med røget tofu, cashewnødder, broccoli og koriander.

Velbekomme og god sommer.