Mig og maden

Opskrifter – nem aftensmad

Findes der noget bedre end nem aftensmad? Nej vel! Læs med her og se en masse opskrifter på nem aftensmad.

Har det været en lang og hård dag på arbejdet, eller orker du bare ikke lige bruge to timer på at lave aftensmad? Så er det din heldige dag i dag, jeg har nemlig fundet en masse opskrifter på nem aftensmad, som jeg vil dele med jer.  Jeg har fundet en masse opskrifter på nem aftensmad på familiejournal.dk. Se et par af opskrifterne herunder.

Pasta carbonara (2 personer)

20 min.

  • 50 g bacon el. pancetta (italiensk bacon) i meget fine stykker
  • 15 g smør
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og friskkværnet sort peber
  • 2-3 æg
  • 2 spsk. fløde el. vand
  • Lidt hakket persille el. purløg
  • 200 g tagliatelle (båndpasta)
  • Tomatsalat og brød

Sådan gør du

Kog pastaen efter anvisning på pakken. Dræn for vand og hold klar. Mens pastaen koger, steges bacon i smør og olienolie. Der drysses med peber. Æggene og fløden piskes sammen i en skål. Når pastaen er klar, kommes den på panden, og æggemassen vendes med rundt. Når æggemassen har sat sig, slukkes for varmen, og der drysses med persille eller purløg. Serveres straks, og der smages til med salt og parmesanost.

Kylling med grov pasta og grønt (4 personer)

20 min.

  • 4 kyllingefileter (ca. 600 g i alt)
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 rød chili, hakket fint
  • 1 fed hvidløg, hakket fint
  • ½ tsk. gurkemeje
  • Salt og peber
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • 200 g broccolibuketter
  • 1 dl piskefløde
  • 1 dl suppe (hønsekødsuppe)
  • Ca. 280 g fuldkornspasta

Sådan gør du

Skær kyllingefilet i strimler og steg dem af 2 gange i olie i en wok eller lign. Rør chili, løg og krydderier i, tilsæt grønsager og til sidst fløde og suppe. Kog pastaen, mens retten simrer færdig (ca. 10 min.) og vend det hele sammen.

 

Billede: Andrea Goh

Skriv et svar