Det internationale køkken

Den italienske klassiker ossobuco

Denne gryderet er meget populær i Danmark, selvom den stammer fra Italien, hvor den allerede er blevet en klassisk middagsret. Selve navnet betyder knoglens hul, og det er vel logisk nok, når du ser ned i gryden. Knoglestykker med hul i er den dominerende ingrediens i denne ret, som især kommer fra Lombardiet dvs. området omkring Milano. Man koger benene fra en kalveskank, og marven er med til at give retten sin karakteristiske og kraftfulde smag. Kalveskanken er skåret på tværs af benet i skiver på et par centimeters tykkelse. Disse sælges ofte i Danmark under navnet “Osso buco”. Desuden kommer man jo andre ingredienser i gryderetten, således det bliver et velafbalanceret måltid. Ofte tilsætter man tomater, gulerødder, løg, hvidløg, vin, rosmarin, salvie og citronskal i retten. Den skal koges længe til en tæt og velduftende gryderet. Det er en ideel ret at servere, hvis man får mange gæster til bords, og man kan servere både ris, kartofler eller kartoffelmos som tilbehør til retten. Den minder jo en del om en ungarnsk gullasch både i indhold og fremgangsmåde, men der er jo ingen ben i gullasch, der anvender man i stedet for rent oksekød i tern. På hjemmesiden Italienskmad.com fandt jeg denne opskrift på italiensk ossobuco.

 

Sådan laver man en kraftfuld ossobuco

 

Ossobuco er en rigtig Italiensk klassiker, og her får du vores opskrift på denne kraftfulde italienske ret fra Italien. Den er fuld af smag og er nem at lave til mange gæster. Her er den tiltænkt til fire personer. Den smager godt med Gremolata, som er italiensk krydderdrys, det som vi i Danmark kalder for tivolidrys.

Ingredienserne er som følger:

 

Ossobuco:
6 spsk. smør
125 g Pancetta i små tern (Eller bacon i tern)
1 kg. Osso buco, (4 – 5 stykker)
100 g mel
1/2 tsk. salt
1/4 tsk. friskkværnet sort peber
250 ml tør hvidvin
1 gulerod, finthakket
1 løg, finthakket
1 stilk selleri, hakket
1 ds. hakkede tomater

Gremolata:
1 bundt hakkede bredbladet persille
1 fed hvidløg, hakket
Skallen af 1 citron

Tilberedningen

Smelt smørret i en gryde over medium-høj varme.
Tilsæt pancetta og steg dem gyldne, cirka 2 minutter.
Vend Osso buco stykkerne i mel, ryst det overskydende mel af kødet og kom dem i gryden.
Steg kødet, indtil det er let brunet på begge sider, cirka 5 minutter på hver side.
Tilsæt salt og peber.
Tilsæt vinen, og efter 5 minutter tilsættes gulerod, løg og selleri og kog 10 minutter.
Tilsæt tomater, læg låget på og kog over medium-lav varme i 1,5 time, tilføj lidt vand hvis det er nødvendigt.
Kog i 10 minutter over medium-høj varme uden låg.
Tilføj en smule vand, hvis du ønsker mere sauce.

Hak persille, hvidløg og citronskal (gremolata) og server det i en skål til retten og brug det som drys over retten

Serveres f.eks. med løs-kogte ris.

 

 

Billede: @boetter